” Grotten du frygter at træde ind i, rummer skatten du søger” Da vi var små børn havde vi 2 former for frygt:
Frygten for høje lyde
Frygten for at falde
Alt andet er irrationel frygt, som vi opbygger igennem livet. Det kan være frygten for at miste nogen, frygten for fiasko, frygten for at miste sit job, frygten for at starte virksomhed, frygten for hvad andre tænker om en etc. At tilbringe dit liv i frygt er bestemt ikke en god måde at leve på, da det forhindrer dig i at komme i vækst og træde ud af din komfortzone. Den frygt, tvivl og bekymring som en person oplever, når de træder ud af deres komfortzone, får dem til at trække sig tilbage til det, de opfatter som sikkerhed. Men det er et ”farligt ” sted at blive, da der ikke er nogen vækst i komfortzonen. Er der ikke nogen vækst er der kun tilbagegang. Enten så går vi fremad i vækst eller vi går tilbage i den modsatte retning. Frygt er et produkt af dit sind. Og da det er en mental proces, kan du bruge dit sind til at stoppe det, og leve et meget mere tilfredsstillende liv.
At se din frygt i øjnene, og lære at handle på trods af din frygt er nøglen til din mentale frihed. Det vil gøre dig lykkeligere og mere succesrig. For at vokse skal vi lære at gøre det, vi tror, vi ikke kan gøre. Vi må se vores frygt i øjnene og tage mod til os, og gå lige igennem den. Bestem dig for, at frygt ikke vil forhindre dig i at gøre det, du vil gøre. Du er langt stærkere og modstandsdygtig end du tror. Hvis vi vil være i vækst, må vi lære at blive bekvem med det der føles ubekvemt. Men hvis du lærer at gøre det, så husk alt det du kan vinde, når du får fat i ”skatten” der gemmer sig inde i grotten. Hvis vi vil vinde, må vi også lære at tage chancer. Det er der livet folder sig ud for dig, og du bliver et meget rigere menneske.